Symptomer og behandling
Der er mange årsager til, at nakkesmerterne kan forekomme. Det kan være grundet muskelsspændinger, nedsat bevægelighed imellem led, ubalance i muskulatur, myoser, whiplash, hård træning eller måske for meget arbejde foran en computerskærm. Fælles for disse er, at det ofte er nemt at gøre noget ved. En fysioterapeutisk undersøgelse kan finde frem til årsagen samt finde frem til den bedste og mest effektive behandling.
Ved nakkesmerter er en undersøgelse af hele ryggen vigtig. Man skal huske på, at nakken er en del af rygsøjlen, som går fra bækken til kranie. Derfor er det vigtigt at undersøge hele ryggen, og ikke blot kigge på nakken. Alle muskler omkring nakke, hals, ryg og skuldre kan være involverede. Ligesom led, sener og ligamenter kan være påvirkede. Derfor er det vigtigt, at undersøgelsen finder frem til de påvirkede strukturer, så behandlingen kan målrettes og effektiviseres. Dine nakkesmerter kan være invaliderende, så du skal finde en behandler du kan stole på!
Her på klinikken benytter vi os af flere forskellige teknikker og øvelser til at hjælpe dig af med nakkesmerterne. MET, ART, osteopatiske teknikker, manipulationer, massage og træning. Vi arbejder altså både med led, muskler, sener, ledkapsel og øvelser for at komme smerterne i nakken til livs. Så udover at lindre smerter og øge bevægelighed får du også værktøjer til at kunne selvbehandle og forebygge.
Casper vil aldrig manipulere din nakke uden grund, eller uden at sige det til dig først. Nogle kan føle, at et ‘knæk’ i nakken kan være meget indgribende. Hvis du ikke ønsker det, har Casper flere andre mindre indgribende teknikker, der er ligeså effektive. Prøv f.eks en ART behandling, som er yderst delikat og effektiv til nakkesmerter.